top of page

Præmenstruel dysfori

Cykliske gener er en naturlig del af kvinders menstruationscyklus. I ugen op til menstruationen får mange kvinder fysiske og psykiske symptomer som bl.a. oppustethed, mangel på energi, øget appetit og irritabilitet, hvilket betegnes præmenstruelt syndrom (PMS).
Præmenstruel dysfori (PMD, på engelsk PMDD) er derimod en lidelse med betydelig funktionsnedsættelse og sværere psykiske gener end ved PMS, f.eks. angst, depression og selvmordstanker. En kvinde har 300-400 menstruationer igennem sit liv og svære cykliske gener giver derfor en nedsat livskvalitet.

PMD er hyppigst i 30- til 40-årsalderen, og tvillingestudier har vist en arvelighed på cirka 40 %. Hvis du har PMD, kan du opleve nogle af nedenstående symptomer i tiden op til din menstruation.

Angst, tristhed og irritatbilitet

Humørsvingninger, pludselig tristhed, grådlabilitet, øget følsomhed over for afvisning, irritabilitet eller vrede, samt en følelse af håbløshed eller utilstrækkelighed er alle hyppige symptomer. Det samme er angst eller følelsen af at at være ængstelig, anspændt, nervøs eller bekymret.

Træthed, koncentration og søvnbesvær

Søvnproblemer, som at have svært ved at falde i søvn eller sove for længe, samt nedsat koncentration, træthed og mangel på energi er almindelige symptomer.

Problemer med relationer og arbejde

Symptomerne resulterer i sygedage og berører sociale relationer og arbejde, også uden for den symptomatiske periode, hvilket påvirker livskvaliteten og derfor kan sammenlignes med invaliderende tilstande såsom leddegigt eller kronisk depression. Korrekt behandling kan forbedre din livskvalitet, dine relationer og dit arbejde.

 

Grundig udredning

Du kan få hjælp uden en henvisning. Jeg tilbyder en grundig behandling, og første samtale er en længere udredende samtale for at lære dig at kende og undersøge, om du har PMD eller en cyklisk forværring af en anden sygdom, der kræver behandling. Jeg hører om dine gener, din livshistorie og sygdomme i familien for at udelukke andre mulige sygdomme, som angst og depression (40% af kvinder med depression oplever cyklisk forværring af deres depressionssymptomer; dette er ikke PMD). 
Det er ikke altid, at PMD-diagnosen kan stilles ved første samtale, hvorfor det kan kræve struktureret observation af symptomerne igennem to cykler. Dette gøres med Daily Record of Severity of Problems (DRSP) skemaet.

Individuelt tilpasset behandling

​

Efterfølgende laver vi sammen en individuelt tilpasset behandlingsplan, og jeg følger dig løbende for at vurdere effekten af behandlingen og justere de forskellige tiltag. Behandlingen fokuserer på at lindre dine symptomer og øge din livskvalitet på lang sigt. I behandlingen kan indgå forskellige elementer.

​

Medicinsk behandling
  • Psykofarmaka: I den medicinske behandling indgår lægemidler, der påvirker serotonin-systemet (SSRI), der regulerer humøret, fx Escitalopram. I en analyse af 31 kliniske forsøg lindrede SSRIer både psykiske og fysiske symptomer og bedrede psykosociale funktioner hos op til 80 % af kvinderne med PMD. SSRIer anvendes også til behandling af depression, hvor der er en længere tid til effekt og andre bivirkninger. Ved SSRIer til PMD er en hurtig behandlingseffekt ved lave doser - inden for den første cyklus og generelt inden for få dage. Dette muliggør, at medicin kan tages halvdelen af cyklus (5-14 dage), hvilket minimerer bivirkninger, der oftes ophører inden for den første cyklus.

  • P-piller: Selvom kvinder med PMD har normale hormonniveauer, hjælper det for nogle at skifte prævention til P-piller med fjerdegenerations-gestagenet drospirenon og lavdosis ethinylestradiol. Dette være et alternativ til psykofarmaka, men denne type af P-piller øger samtidig risikoen for blodpropper og bør ikke anvendes ved samtidig mentruel migræne lidelse. P-piller undertrykker æggestokkenes egen hormonproduktion og tilfører en stabil mængde af hormoner. P-pillerne kan tages kontinuerligt uden pause og uden blødning.

  • Vanddrivende: Kvinder med meget oppusthed kan have gavn af vanddrivende medicin, der virker ved at drive salt og væske ud af kroppen. Drospirenon har en vanddrivende virkning.

  • Melatonin: Lave dosis af det naturlige søvnhormon kan hjælpe til at regulere søvn.

​

Optimering af livsstilsfaktorer og velvære
  • Psykoedukation: Samtale med dig og dine pårørende om PMD kan give en fælles sygdomsindsigt og hjælp til mestring. Jeg anbefaler at høre Anita Ølands podcast sammen med påørende, og evt. at tage sin partner med til samtaler.

  • Psykoterapi: Kognitiv adfærdsterapi har i studier vist gavnlig for fremme regulering af følelser og reducer symptomer i PMD. Jeg anvender kognitive metoder i mine samtaler, men tilbyder ikke terapiforløb. Henvisning til psykolog gennem sygesikringen er gennem egen læge. PMD er desværre ikke en officielt indikation. Men PMD er litteraturen klassificeret som en depressionsform, og er egen læge enig i dette kan de henvise på baggrund af depression, der er dækket af sygesikringen. 

  • Kostændringer: Det kan være en god idé at omlægge din kost i de to uger op til menstruationen. Her kan en kost med masser af fibre og komplekse, langsomt-nedbrydelige kulhydrater anbefales, ligesom det er en god idé at minimere indtaget af koffein og alkohol.

  • Motion: Motion fremmer psykisk velvære og forbedrer søvnen. Jeg anbefaler aerobic, styrketræning og afspændig som yoga.

  • Rygestop: Rygning forværrer PMD-symptomer, og jeg anbefaler derfor rygestop.

​

Vitaminer, mineraler og naturpræparater

Nogle kvinder har en positiv oplevelse af at bruge vitaminer imod enkelte PMD-symptomer, som fx B6-vitamin mod kvalme, baldrian og tryptophan for søvn, samt planteøstrogner for de kropslige gener.

I mange tilfælde er der få bivirkninger, og præparaterne kan ukompliceret kombineres med medicinsk behandling (Perikon (Johannesurt) og Tryptophan må ikke anvendes samtidig med SSRI). Dog er præperaterne dyre og der er ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens til at anbefale vitaminer, mineraler og naturmedicin mod PMD.

Behandling

Kontakt mig

Tak for din besked. Jeg svarer tilbage inden for tre dage.

bottom of page